OBS: Du er nu offline

Folketingets partier er enige om ny energiaftale

3F glæder sig over ny energiaftale, der vil skabe mange nye job
Enighed om ny energiaftale

Alle Folketingets partier er blevet enige om en ny energiaftale. Den nye aftale angiver retningen for den grønne omstilling fra 2020 til 2030, og målet er 55 procent vedvarende energi i 2030.

Den nye energiaftale sikrer, at der skal der opføres tre havvindmølleparker i Danmark i løbet af perioden fra 2020 til 2030. De skal have en kapacitet på i alt mindst 2.400 megawatt.

Hos 3F er forventningen, at fremstillingen og opførelsen af de tre parker med havvindmøller vil skabe 36.000 midlertidige og 3.600 varige job til drift og vedligeholdelse i løbet af den tiårige periode. Flere vindmøller skaber nemlig mange nye job inden for industrien, byggeriet og transportsektoren.

Forbundsformand Per Christensen udtaler: Jeg er glad for, at der endelig er kommet et bredt forlig på energiområdet. Jeg er særligt glad for, at der er afsat midler til tre store havvindmølleparker, som kan give arbejde til mange af vores medlemmer.

Læs mere i artikel fra fagbladet3f.dk